Ældre Sagen inviterede til fællesspisning
Brønderslev Senior festival afholdt fredag sammen med Ældre Sagen fællesspisning i Bien. Føllesspisningen begyndte kl. 12.00 men allerede kl. 11.30 da dørene blev slået op til Bien var der trængsel for at komme ind og få en god plads, og på kort tid var alle pladser besat.
Grønningen havde forberedt en lækker middag og Ældre Sagens bestyrelse serverede for de fremmødte. Undervejs blev der også sunget et par sange, og kaffen blev serveret sammen med Grønningens store flødeskumslagkager.
Næstformand for Ældre Sagen Jørn Gedebjerg var godt tilfreds med arrangementet og udtaler: “Det er ingen sag at servere til sådan et arrangement, når alle er forventningsfulde, glade og tilfredse. Vi er klar igen næste år!”

