BASaren ”juler” derudaf

Ungdoms- og voksenBASsernes juleteaterforestilling i BASaren ”juler” derudaf – og det er vi glade for!

Instruktør Susanne Berthelsen fortæller om ”Juletræet”:

”Stykket handler om, at juletræet er fuldstændig uddødt i 2217. En svampeinfektion har udryddet bestanden og det er man trætte af i 2217.

To af julemandens agenter rejser tilbage i tiden, til 2025, til julemandens kommandoenhed Jul Vest. Via stor forskning har man fundet ud af, at smitten startede her.

Det er nu op til de 5 nisser i 2025 og de 2 fra 2217 at finde årsagen til smitten og forhindre den i at opstå. Man har en idé om, at smitten kommer fra naboen, Købmandsgården.

Købmandsgården er ejet af Mogens Mørk. Han bor på gården sammen med sin højgravide kone Jenny. Alt i alt har han en god købmandsbutik, med mange faste kunder. Men december er en hård tid for ham. Han hader julen.

Kunderne er i julehumør og forlanger varer, der har med julen at gøre og han hader det så meget. Det, at han hader julen, gør ham også til et nemt offer for nissernes drillerier og de holder sig ikke tilbage.”

Stykket er skrevet af Susanne Berthelsen.

Musik og tekster er lavet af Stine Sommergreen Larsen og arrangeret af Malene Svane.

Stykket spilles lørdag d. 29. november kl. 14.00 og søndag d. 30. november kl. 14.00.

Billetter á 75 kr. købes på www.basbio.dk eller ved indgangen.

Der er også lavet en lille teaser, hvis I har lyst til at se den: