Efteråret i BASaren er fyldt med god underholdning
1 - Tjek Basarens musikprogram for resten af året.
2 - Få fat i venner og naboer.
3 - Gå ind på hjemmesiden www.basbio.dk og køb billetter til et af følgende forrygende shows:
D. 3. oktober kl. 19 begynder sæsonen med et Stand Up show med Lasse Madsen, Simon
Væver og Valdemar Pustelnik.
“Vi har i flere år haft en aftale med Comedyklubben.dk om at lave Stand Up hos os”, fortæller
Arne Mogensen fra BASaren, og fortsætter: “Indtil nu har de til fulde opfyldt både BASarens og
publikums forventninger om at lave et godt og underholdende show”
D. 8. oktober kl. 20 er der besøg af lokale Thorben Baggesen, måske nok bedre kendt som
Tæp. Torben/Tæp beskriver selv denne aftens oplevelse, som en musikalsk dannelsesrejse.
Det bliver en aften fyldt med anekdoter og musik fra Torbens lange aktive liv som musiker.
D. 29. oktober kl. 14. Skifter vi til en eftermiddagsmartinee og fejrer 30-års jubilæum med
Michala Petri og Lars Hannibal. De to vil på henholdsvis blokfløjte og guitar/lut underholde
med særligt fokus på folkemusikkens inspiration på den klassiske musik.
D. 5. november kl. 20 vender Jaribarh og Sune for tredje gang tilbage til Basaren med et
forrygende show.
Det helt særlige ved dette show er, at det bliver duoens sidste show nogensinde. Efter denne
aften, vil de ikke længere optræde som Jaribarh og Sune, og Arne Mogensen fra Basaren
fortæller, at forsalget er godt i gang, så det er med at være hurtig, hvis man vil sikre sig billet til
afskedskoncerten med de folkekære showfolk.
Endelig sluttes koncertåret af d. 10. december med et genhør med Back In Black, der tilbage i
2017 spillede for et veloplagt publikum og med en total udsolgt koncert, som fik salen til at
koge med alle deres gode gamle AC/DC kopinumre. “Vi forventer helt klart en lige så intens
koncert denne gang” udtaler Arne Mogensen.
Til alle koncerter kan der allerede nu købes billetter på www.basbio.dk, samt i biografens kiosk
ons-, tors-, fre-og søndag mellem 18 og 19 - Dørene åbnes til alle forestillinger 1 time før
koncerten begynder.
“Glæd jer. Og glæd jer også allerede til vi løfter sløret for vores program i 2023” slutter Arne
Mogensen af.