Mad med Mere - filmaften i Sognegården
onsdag d. 16. februar kl. 18.00-21.30
Mad med Mere aftener i Sognegården er aftener med fællesspisning og efterfølgende en aktivitet, f.eks. foredrag, sang, film eller spil.
Denne onsdag vises filmen "Unge Astrid", der er en beskrivelse af den kendte forfatter Astrid Lindgrens ungdom og unge-voksen liv. Astrid er dygtig til at skrive og får arbejde på den lokale avis. Her får hun et forhold til den noget ældre redaktør, og hun bliver gravid. Astrid beslutter sig for at få barnet, som hun føder hemmeligt i Danmark. Her finder hun en sød kvinde, som lover at passe hendes dreng, mens hun rejser tilbage til Sverige for at arbejde og tjene penge til at kunne forsørge drengen.
Program for aftenen er:
- kl. 18.00: Spisning af god dansk mad
- kl. 18.45: Oprydning og pause
- kl. 19.00: Filmaften
- kl. 21.30: Fadervor - og tak for i aften
Der vil blive serveret kaffe m.m. undervejs i filmen.
Pris: 50,- kr. for hele aftenen
Tilmelding gives til kirkekontoret, tlf. 9882 0713 - senest mandag d. 14. februar