BASbio, Brønderslev viser i uge 47 + 48 +49 ”Det nye år”.

Filmen spiller søndag i uge 47 + onsdag, torsdag, fredag og søndag i uge 48 + onsdag, torsdag og fredag i uge 49.

Alle dage kl. 19.00.

Der er en ekstra forestilling torsdag den 4/12 kl. 14.00 (uge 49) – hvor Ældresagen giver en kop kaffe

———————————————————————————————————————-

Efter kæmpesuccesen Fædre og mødre, som i 2022 trak over 350.000 danskere i biografen, er Paprika Steens næste spillefilm: DET NYE ÅR landet i biografen.

Filmen foregår en nytårsaften blandt en gruppe venner i København og er skrevet af Jakob Weis, der også var manuskriptforfatter på de Paprika Steens to seneste film Fædre og mødre og Den tid på året.

En komedie om håb, kærlighed og venskab

Det er nytårsaften. Vennerne Nomi, Jens, Charlotte og Kris og deres børn mødes traditionen tro til en festlig middag. Men i år er noget anderledes end det plejer at være – for som en joker i år ankommer også Nomis nye kæreste, Finn. Og som aftenen går, står det klart, at intet fremover vil være det samme igen.

DET NYE ÅR tegner et morsomt og hjertevarmt portræt af en lille flok venner, der på årets sidste aften må sande, at alting ikke bliver helt som det plejer. 

Fra tvangsfællesskab til tilvalgt fællesskab

Efter Den tid på året og Fædre og mødre bliver DET NYE ÅR Paprika Steens tredje film om fællesskaber. Hun udtaler:

“Dem vi var – dem vi bliver. Det er dybest set det som DET NYE ÅR handler om. Det er en fortælling om venner, deres børn og deres historie sammen, sat i scene i vores hovedstad, lige der midt i centrum af vores samfund. Lige der, hvor rådhustårnet ringer det nye år ind. Venner er det bedste i verden og det værste. Venner er folk, vi selv vælger. Vi elsker dem, fordi de har valgt os. Vi hader dem, når de vælger os fra. De kan såre os dybere end kærester. Og i fællesskab med dem kan vi nå højder af eufori og glæde i følelsen af sammenhold og genkendelse. Jeg har før været optaget af tvangsfællesskabet. Men her arbejder jeg med det tilvalgte fællesskab. Det nødvendige, livgivende fællesskab. Det, vi synes, definerer os. Dem vi var, da vi mødtes for år tilbage, og dem vi er blevet, når vi pludselig opdager, at tiden er gået. Er vi stadig de samme? Kan vi blive ved med at holde liv i noget, der var engang?”

Filmens manuskriptforfatter Jakob Weis supplerer:

“Jeg ser nytåret som det mest folkelige og almengyldige overgangsrite, vi har.
Her, til årets sidste og første fest, gør de modigste af os boet op, og sætter nye mål. Vi skåler, og ser hinanden i øjnene, mens skuffelser fejes af vejen med håb, svigt med løfter og tilbageblik med vision. Det er i hvert fald denne forståelse af nytårsaften, der danner rammen for historien, hvor en lille flok venner må erfare, at dem de var, ikke længere er dem, de skal være.”