Foredrag: Seje kvinder

Fra 30’ernes tavshed og snævre livsvilkår til 70’ernes rødstrømper og krav om fri abort.

Vejen til den ligestilling, vi kender i dag, blev banet af kvinder med mod, styrke og vilje til at bryde rammerne.

Elsebeth Dissing fortæller med afsæt i trilogien Tjenerindens døtre, Tobakspigerne og Friheden flyver. Gennem oplæsning og personlige fortællinger tager hun os med ind i den virkelighed, der inspirerede bøgerne: hendes mors liv, tobakspigerne på CW Obel i Aalborg og hendes egne 40 år som journalist i Nordjylland.

Det er historien om kvinder, der forlod deres plads i køkkenet, og trådte ind på fabrikkerne. Om stærke fællesskaber, gryende oprør og et ligestillingskrav, der voksede sig stort gennem fire årtier – og kulminerede i 70’ernes kvindekamp.

Der er lagt op til en aften i kvindernes tegn – en aften om nordjysk kvindehistorie og om det samfund, der blev forandret undervejs.

Foredraget foregår i foredragssalen på Dorf Møllegård, Storskovvej 39, 9330 Dronninglund.

Billetpris: 100 kr. inkl. kaffe & kage

Medlemmer af museumsforeningen kan købe billet til halv pris. Rabatkoden er udsendt af museumsforeningen.

Billet kan købes i døren, så længe der er plads – eller på følgende: https://place2book.com/da/sw2/sales/doia8jkric

Har du spørgsmål angående foredrag? Kontakt museet på post@museummoss.dk eller 98843105.

  • HVORNÅR:

  • HVAD KOSTER DET:

    kr. 100,-

  • HVORHENNE:

    Dorf Møllegård, Storskovvej 39, 9330 Dronninglund