Mad med Mere - foredragsaften i Sognegården

Mad med Mere, onsdag 16. oktober kl. 18​.00-21.30

Den moderne danskers forhold til bøn og til skyld

v/ Flemming Baatz Kristensen, pens sognepræst og forfatter, Århus

Få afløb for hverdagens skyldfølelse! Er bønnen svaret på vores… bønner?

Mange kæmper i dag med skyldfølelse og skam. Skyld over at arbejde for meget, skyld over hvordan vi opdrager børnene, skyld over at forurene kloden. Der hvor vi svigtede, var feje og ikke var ordentlige. Vi flyder næsten over af egen utilstrækkelighed – faktisk i sådan en grad, at vi i høj grad har brug for en ventil.

De fleste af os kender til at bede en bøn. Det der med at sende en bøn mod en eller anden form for højere magt – hvad enten vi tror eller ej. Hver sjette dansker beder en bøn mindst en gang om ugen.

Ventilen kan måske netop være en bøn – og en skriftestol.

Det mener forfatter og tidligere sognepræst Flemming Baatz Kristensen, som giver sit bud på, hvad bønnen og skriftemålet kan hjælpe os med i dag. Både troende og knap så troende. Han mener, at bønnen er en naturlig del af livet. Og skriftemålet har noget befriende og forløsende over sig.

PROGRAM:

  • kl. 18.00:  Mad – spisning af god dansk mad
  • kl. 18.35:  med – pause og oprydning
  • kl. 19.00:  Mere – foredrag med kaffe undervejs. Mulighed for at stille
    spørgsmål
  • kl. 21.30:  Fadervor og tak for i aften

​PRIS: 60,- kr. for hele aftenen, 25,- kr. for kaffe og foredrag

TILMELDING: Til kirkekontoret, tlf. 9882 0713 – eller mail: kirkekontoret@broenderslevkirke.dk

  • HVORNÅR:

  • HVAD KOSTER DET:

    kr. 60,-

  • HVORHENNE:

    Brønderslev kirke, Bredgade 102, 9700 Brønderslev