Fin aften i Monica Zetterlunds univers

Fredag aften var 70 medlemmer fra Ældre Sagen samlet i Brønderslevhallen for at blive indviet i Monica Zetterlunds univers og for at høre noget af hendes musik.

Formanden Jørn Bertelsen kunne byde velkommen til de forventningsfulde medlemmer og til sangerinden Tina Bucholtz, som sang og fortalte om den svenske sangerinde Monica Zetterlund hun blev akkompagneret i sangene af 3 garvede musikere, der forstod at ramme det rørende og smukke i hendes jazz/blues inspirerede sange. Alle kunne synge med på en smuk udgave af “Det var en lørdag aften”.

Undervejs blev der serveret en platte, og den tilhørende vin satte stemningen en tand i vejret.