Foredrag med Elsebeth Dissing

FOTO: BETINA FLERON

Foredrag med Elsebeth Dissing

Foredraget afholdes tirsdag den 24. februar kl. 19,00 i Sognegården, Bredgade 102 i Brønderslev i forbindelse med Mødrehjælpens generalforsamling

Mødrehjælpen – en ven på vejen

Elsebeth Dissing fortæller med udgangspunkt i sit forfatterskab om vejen til den ligestilling og det samfund, vi kender i dag. En vej, hvor Mødrehjælpen både var en ven og inspirator. Og derfor naturligt spiller en central rolle i trilogien,  Tjenerindens døtre, Tobakspigerne og Friheden flyver, der trækker den nordjyske kvinde- og samfundshistorie i 1930’erne og frem til 1980 frem i lyset. 

Foredraget er en blanding af oplæsning fra de tre bøger. Og en fortælling fra den nordjyske virkelighed, der er inspirationen bag fiktionen. En inspiration, der blandt andet er hentet fra hendes egne mange år som journalist i landsdelen.

Med venlig hilsen

Ilse Hansen

Mødrehjælpen Brønderslev lokalforening

Algade 28, 9700 Brønderslev