Kæmpe donation til Stafet for Livet i Brønderslev på auktion
Auktion og kæmpe donation til Stafet for Livet i Brønderslev
Stafet For Livet, Brønderslev har modtaget en meget stor donation på 210 plakater, litografier og malerier af arvingerne fra det tidligere Bechs Galleri på Markedsvej i Brønderslev.
Denne donation er de særdeles glade for, og den giver dem en god og kærkommen mulighed for at støtte kampen mod kræften.
Det sker ved et arrangement, søndag den 8. september 2024 i Den Runde Pavillon i Hedelund, Brønderslev.
Dørene åbnes kl.12, hvor der vil være mulighed for at købe plakater og lodder i det lotteri, hvor udvalgte litografier og malerier bortloddes.
Samtidig vil der også blive afviklet en budrunde på de øvrige malerier og litografier, der ikke udbydes i den senere hovedauktion. Budrunden afvikles på den måde, at man afgiver sit bud på en budseddel (A4), og den, der har afgivet det højeste bud inden kl. 14, bliver den glade ejer af det pågældende maleri eller litografi.
Selve hovedauktionen starter kl. 14:30. Der er således god tid til se de malerier og litografier, som indgår i hovedauktionen.
Vi er naturligvis taknemmelige for den flotte donation. Og vi håber derfor, at rigtig mange vil deltage i arrangementet og gøre det muligt for os at sende mange penge til kampen mod kræften.
Mange hilsner og på gensyn den 8. september 😊
Stafet For Livet, Brønderslev
På dette link kan der ses 40 billeder:
https://share.icloud.com/photos/07cRZ8PqWZAMZdFbhTC7-7liw
Uddrag af navne på kunstnere – arrangement den 8. september 2024:
Niels Jensen Blokhus Malerier
Finn Krog (Finn K) Maleri
Luna Malerier
Albert Nauer Maleri
Jørgen Brynvold Litografi
Janne Jacobsen Malerier
Ingeman Jørgensen (Rødhus Klit) Maleri
Jorg Leiton Maleri
Freddy Eriksen Malerier
Britta Kornum Maleri
Jean Ravnsborg Holmström Maleri
Inge Hørup Maleri
Poul Berg Maleri
Poul Esting Maleri og signerede reproduktioner
Franz Veste Pedersen Maleri
Annemari Larsen Maleri
Serigrafier / Plakater :
Knud Bøstrup, Asger Jorn, Poul Anker Bech, Henrik Busk Andersen,
Kurt Trampedach, Lise Færch, Kim Baltzer, Carl Henning Pedersen og
Svend Engelund