Nyhedsbrev maj 2023 fra Museumsforeningen for MOSS

08/05/23

Museumsforeningen for MOSS
Nyhedsbrev maj 2023

Til medlemmer af Museumsforeningen for MOSS.
Vi skriver nu maj, og vi har haft fine forårsdage, men stadig koldt om natten. Der er rigtig mange
arrangementer rundt om. Museets kontor er flyttet tilbage til Vildmosemuseet og museet har også
holdt flere arrangementer. Dorf Møllegård har åbent alle weekender kl. 10,00 – 16,00
Anders Kilgast har den 12. april haft endnu en Byvandring i Brønderslev by. Emnet var ”Særlige
bygninger og huse i Brønderslev
Til foredraget den 25. april var der fin tilslutning mere end 40 var mødt op i Vildmosemuseet, hvor
Museumsdirektør Anne Provst på en levende og begejstret måde præsenterede planerne for Det
Ny Vildmosemuseum og Kulturområde Hedelund.
Anne fortalte om baggrunden og opstarten på hele projektet. For derefter at præsentere planerne
for det kommende store projekt, der nu omfatter Museet med udstilling og formidling, BAS med
biograf og teater. Brønderslev kommune med restauration og nu også Kulturskolen med musik.
Det er fire store aktører, der finder fodslag om et fælles projekt. Det vil kræve meget af de fire
aktører, men de vil også være sammen om flere faciliteter. Absolut en stor fordel at man f.eks. vil
kunne have fælles indgangsparti/torv, toiletter, garderobe m.m.
En stor dag – en milepæl er nået. Et enigt byråd godkendte onsdag den 3. maj på byrådsmødet
”FORPROJEKT TIL NYT KULTUROMRÅDE HEDELUND”. Det er en fantastisk beslutning, som betyder
at projektet kan fortsætte til de næste faser. For museet betyder det, at ambitionerne om et nyt,
stort Vildmosemuseum har politisk opbakning. Læs mere om det i dagspressen og på Face Book.
Der skal nu udskrives arkitektkonkurrence (spændende om der så kommer nye ideer på bordet).
Der skal laves lokalplan hvor bl.a. Tunnelgade foreslås lukket. Der skal søges penge. Anne

forventer, at der nok vil gå ca. 5 år inden vi kan klippe snoren til det samlede projekt. Det bliver
spændende at følge projektet.
Museumsforeningen har holdt konstituerende møde hvor man konstituerede sig med

Formand: Jens Tofting, Brønderslev
Næstformand: Frits Danielsen, Dronninglund
Kasserer: Ole Agger Hansen, Brønderslev
Sekretær: Birte Nielsen, Brønderslev
Øvrige medlemmer: Henrik Augustesen, Brønderslev
Jørgen Abildgaard, Dronninglund
Runa Christensen, Dorf
Udpeget til Bestyrelsen for MOSS: Jens Tofting og Runa Christensen

Arrangementer i Maj måned:
Museet (MOSS) har i samarbejde med Kulturbølgen en fin koncert med Kulturskolens
Kammerorkester på Dorf Møllegård mandag den 8. maj kl. 19,00. Pris 25 kr. Tilmelding ikke
nødvendig.

Næste byvandring med Anders bliver onsdag den 17. maj kl. 19,00 Denne gang vil temaet være
”Handel og Vandel i Brønderslev midtby”
Kom med museumsinspektør Anders Kilgast Jensen med på en gåtur rundt i midtbyen, hvor vi skal
høre om mange af de tidlige etablerede virksomheder i Brønderslev.
Hør blandt andet om købmændene Henning Henningsen, P. Christensen og Andreas Tolstrup, om
manufakturhandler Hansen og makkerparret Winther & Andersen. Og hvordan var det nu med
Brønderslev Ploven, klædefabrikken og Peder Nielsens onkel?
Vi kommer vidt omkring på denne byvandring, der fokuserer på tiden inden Vester Brønderslev
blev til Brønderslev i 1921.
Vandringen tager 1,5-2 timer og starter ved Vildmosemuseet på Nørregade 35, 9700 Brønderslev.
Pris 50 kr. kontant eller MobilePay. Forhåndstilmelding er ikke nødvendig.
Kontakt museumsinspektør Anders Kilgast Jensen på akj@museummoss.dk for yderligere
information

Den 21. maj kl. 14,00 – 15,30 Indbyder Museet til Rundvisning på Dorf Møllegård
Det vil en spændende dag, hvor der vil blive vist og fortalt om Museet, Møllerne og møllerfamilien.
Alle betaler entre

23. maj Foredrag om krobyen og købmanden på Vildmosemuseet
Museumsinspektør Anders Kilgast Jensen fortæller om krobyen ved landevejen øst for
Brønderslev.
Bliv klogere på, hvilken betydning landevejen fik for byens udvikling, hvem der bosatte sig der, og
hvorfor den egentligt blev placeret hvor den gjorde. Vi kommer nærmere ind på flere af de
erhvervsdrivende i området ved kroen og særligt købmand Henning Henningsen, der grundlagde
bryggeriet Brønderslevhus bliver sat i scene. Historierne fortæller træk af Brønderslevs historie fra
starten af 1800-tallet og frem til 1921.
Foredraget tager omkring 1,5 time og entré er 75 kr. inkl. kaffe.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Læs mere om museets arrangementer på www.museummoss.dk Her kan der også læses om
Museets særudstilling ”Lort, Skidt eller skat” og den nye udstilling
Der er åbent på Dorf Møllegård alle weekender kl. 10,00 – 16,00. i maj måned. Museets kontor er
på Vildmosemuseet.
Vildmosemuseets adresse: Nørregade 35, 9700 Brønderslev
Dorf Møllegårds adresse: Storskovvej 39, 9330 Dronninglund
Husk at du som medlem af Museumsforeningen har gratis adgang til Dorf Møllegård. Har du
endnu ikke betalt kontingent kan det stadig nås på 9070 1633453507 eller Mobil Pay 653144
Enkeltpersoner: kr. 150,00 Husstand: kr. 250,00 OBS! Husk at anføre jeres navn på
indbetalingen!
Evt. bidrag ud over kontingentet, modtages meget gerne – og med stor tak!

Venlig hilsen
bestyrelsen for Museumsforeningen for MOSS
v/Ole Agger Hansen og Birte Nielsen