Nyhedsbrev uge 15 i Vores By Brønderslev

Kære medlemmer af Vores By Brønderslev

Snart er det påskeferie – men inden da sender vi et nyhedsbrev, der fortæller om opgaverne lige nu. Og der er meget nyt på vej.

Ny video tilgængelig:

I onsdags var Spar Nords Brønderslevs fine video tilgængelig fra vores platforme, og dermed starter de et nyt loop, som I vil kunne følge de kommende uger.

Gå endelig ind og like samt del både denne uges video samt de kommende videoer igen, for det er vigtigt.

YouTube:
https://youtu.be/r6Z4mcRBshg


Facebook:
https://www.facebook.com/share/v/16Tzkqevmo/


Instagram:
https://www.instagram.com/reel/DIOa3UDOTaN/?utm_source=ig_web_copy_link


LinkedIn:
https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7315702805783048192

Det arbejder vi med lige nu:

Tomme butikslokaler:

Vi står sammen med Brønderslev Handel om at få løst denne udfordring, og mødet i fredags var den første i en møderække.

Arbejdsgruppen består af Christian Riber, Pia Mikkelsen, Rasmus Krogh, Fritids og Kulturchef i Brønderslev Kommune, Brian Lentz, Pakkecenter Nord og jeg.

Tre kommende events om frivillighed:

I forenings boardet i Vores By Brønderslev arbejder vi med hele tre gratis arrangementer for alle foreninger i Brønderslev i 2025.

Meget mere følger efter det næste planlægningsmøde i boardet.

Alle events sætter fokus på øget frivillighed.

Åbent hus i Brønderslevs virksomheder:

I erhvervsboardet arbejder vi med den næste store event. 

Vi kontakter derfor virksomhederne i Brønderslev for at fortæller om

Åbent hus lørdag den 14. juni kl. 10 – 14.

Vi har allerede mange interesserede, ring og hør nærmere.

Lokaldysten

For anden gang vil vi rigtig gerne være med i Lokaldysten. En dyst hvor Brønderslev skal dyste mod Dronninglund og Hjallerup om at være det mest aktive lokalområde. 

Det sker den 25. maj kl. 10.00-12.00 ved Brønderslev Hallerne. . 

Vi håber I vil være med til at dele budskabet med jeres medlemmer – måske de vil bruge timerne denne søndag på hygge og socialt samvær på holdene. 

Derudover vil vi rigtig gerne samarbejde med jer om at lave sjove aktiviteter, disse kan også være med til at synliggøre jeres aktiviteter for medlemmer I ikke har mødt endnu. Hvis I har interesse, må i meget gerne henvende jer. 

Hilsen Vores by Brønderslev og Brønderslev Hallerne. 

Kulturfestival:

Vi arbejder på et helt nyt kæmpe arrangement, hvor vi får sat Brønderslev på landkortet.

Arrangementet bliver 31. oktober – 2. november

Vi har det første møde i styregruppen 8.maj

I gruppen er Martin Østergaard BAS, Handelschef, Pia Mikkelsen, Annette Drivsholm, Ida Maagaard Jensen fra Biblioteket og jeg.

Bestyrelse i Vores By Brønderslev konstitueret:

Den 3. april havde vi første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen i Vores By Brønderslev

Som forperson blev Annette Drivsholm genvalgt og som næstformand blev Christian Riber genvalgt.

Projektleder Michael Wittrup fungerer som sekretær og kasserer i Vores By Brønderslev

Bestyrelse i Vores By Brønderslev består af:

Annette Drivsholm, direktør i Spar Nord midtvendsyssel

Christian Riber, Brønderslev Caravan og Trailercenter

Richardt Thomsen, RTE Erhvervsbyg A/S

Bo Fisker, CEO Serman & Tipsmark

Trine Dolbak, Butikschef i Skott og forperson i Brønderslev Handel

Pia Mikkelsen, Handelschef i Brønderslev Handel

Helle Brogaard, formand i Svømmeklubben bsk08

Martin Østergaard, BAS

Hjælp en ung i job eller uddannelse:

Samarbejde mellem Talentspejderne og Brønderslev Kommune

Landsforeningen Talentspejderne har indgået en samarbejdsaftale med Brønderslev Kommune for at støtte unge, der står uden for arbejdsmarkedet, i at finde vej ind i job eller uddannelse. Vi søger nu flere frivillige talentspejdere/mentorer fra virksomheder i Brønderslev Kommune til at deltage i denne vigtige mission.

læs mere på Vores By Brønderslevs hjemmeside

Jeg har lovet frivillighedskoordinator, Frede Bräuner, at bringe denne opfordring.

Rigtig god Påskeferie til de af jer, som har det

Og god weekend

Venlig hilsen

Vores By Brønderslev