På seminar hos Kamillus
Seminar hos Kamillus
Lørdag blev Vores By Brønderslev inviteret til at deltage i et seminar arrangeret af Kamillus. Kamillus er en vågetjeneste og findes i Hjørring – Jammerbugt og Brønderslev. De arbejder sammen med hospice Vendsyssel og hospice Vangen i Nørresundby.
På seminaret var i alt 75 deltagere. Der var et spændende program i løbet af lørdagen.
Glasset er altid halvt fuldt hos Jonni
Første indslag fællessang var et foredrag af Jonni Sort Jensen baseret på virkelige hændelser. Om hvad der sker, når ens verden vælter. Jonnis liv tog en drejning for 16.193 dage tilbage, for 44 år siden på fredag den 13. Han faldt ned af de isglatte trapper og mistede sin arm ved en ulykke på hovedbanegården i København. Foredraget gav en rørende fortælling om hans kamp for at komme videre. Flyttede tilbage til Aså og startede et nyt liv her. Fra grafiker til pædagog. En ildhu og en evig konstatering af at ”glasset altid var halvt fuldt” uanset hvad Jonni senere kæmpede for og imod. Om at brænde for fællesskaber og at hjælpe andre og aldrig give op. Når han kan sove for fantomsmerter, så hvorfor ikke gå ned på stranden og se solopgangen, hver dag. Og fotografere den. Om at blive elitespiller i billard med kun en arm. Om at løfte en billardklub i Aså til over 100 medlemmer. Om at hjælpe andre og mange rørende historier som skal høres.
Kristian Ibler:
Dernæst havde de et foredrag af Kristian Ibler. Ibler er uddannet skuespiller. Endvidere er han instruktør og manuskriptforfatter. Han har skrevet en bog som hedder enkemand. Ibler mistede sin kone og stod tilbage med 2 små børn.
Han beskrev hele forløbet med hendes sygdom. Fortalte om hvor svært det var at fortælle deres børn at deres mor skulle dø. Han synes det var svært at takle hele forløbet. Hun blev indlagt på hospice i 2 omgange og han følte sig helt alene i verden.
Som han sagde – Da hun døde døde telefonen også. Han efterlyste mere støtte fra det offentlige og de nærmeste. Et fantastisk og rørende foredrag.
Tak til Else og sponsorerne
Dagen sluttede så af med underholdning af Else Højgård. Hun underholdt med musik og sang fra Højskolesangbogen. En dejlig afslutning på dagen.
Kamillus fik Støtte fra Spar Nord fonden og Føtex Brønderslev. Tak for det.







