Talentspejderne

Hjælp en ung i job eller uddannelse:

Samarbejde mellem Talentspejderne og Brønderslev Kommune

Landsforeningen Talentspejderne har indgået en samarbejdsaftale med Brønderslev Kommune for at støtte unge, der står uden for arbejdsmarkedet, i at finde vej ind i job eller uddannelse. Vi søger nu flere frivillige talentspejdere/mentorer fra virksomheder i Brønderslev Kommune til at deltage i denne vigtige mission.

Baggrund

Omkring 45.000 unge i Danmark er hverken i job eller i uddannelse. Samtidig mangler virksomheder arbejdskraft. Mange af disse unge mangler selvtillid, selvværd og de basale færdigheder, der kræves for at kunne klare sig på arbejdsmarkedet.

Formål og forløb

Den frivillige talentspejder får et gratis dagskursus i at bruge materialet, som består af spørgeskemaer og værktøjer til dialog og afklaring af blandt andet evner, talenter, vaner og sundhed. Hvert møde mellem den unge og mentor har en dagsorden og konkrete opgaver, der skal løses.

Talentspejderen møder første gang sin unge på en foodcamp, hvor de laver mad sammen og lærer hinanden at kende. Herefter mødes talentspejderen med sin unge på talentspejderens virksomhed til ugentlige møder af 1-1½ times varighed.

Fordele for virksomhederne

  • Virksomheder får redskaber gennem programmet, som kan anvendes i forhold til unge medarbejdere.
  • Virksomheden gør en forskel og får styrket CSR-regnskabet.
  • Virksomheden bliver en del af et netværk af andre virksomheder, der deltager i programmet.
  • Virksomhederne får mulighed for at rekruttere unge fra programmet.

Talentprogrammet har eksisteret i Brønderslev Kommune siden 2024 og har været en stor succes. Læs mere om projektet her: www.facebook.com/erhvevskandidaterne eller på https://talentspejderne.dk/erhvervskandidaterne.aspx 

Kursus og tilmelding

Tirsdag den 19. august kl. 8.30 – 15.30 afholder vi mentorkursus i Brønderslev. For at høre nærmere og tilmelde dig, kontakt Frede Bräuner på e-mail: frede@talentspejderne.org eller telefon: 30913990.

Vi ser frem til at byde flere frivillige talentspejdere velkommen og sammen gøre en forskel for de unge i Brønderslev Kommune.