Fantastiske Store Brønderslev Marked 2022 med 1.790.000 kr i overskud

Fantastiske Store Brønderslev Marked 2022 med 1.790.000 kr i overskud

Markedsforeningen i Store Brønderslev Marked har onsdag aften afholdt generalforsamling.
Resultatet af Store Brønderslev Marked 2022 blev det næsthøjeste overskud i markedets historie på kr. 1.790.000,
Det er et fantastisk flot resultat – det når ikke helt sidste års rekordoverskud på over 2 mio. kr. , men årets resultat er langt større end tidligere års overskud, som typisk har ligget mellem 1.0 til 1.2 mio kr.

 

Det flotte resultat i år skyldes et ekstraordinært stort besøg af markedsgæster, krydret med godt vejr med masser sol og ingen regn.
 
Brønderslev Marked er jo dette unikke set-up med en kombination af kræmmere, heste, musik, underholdning, tivoli, og ikke mindst vores medlemsforeningers salgsboder og andre aktiviteter, såsom parkeringsvagter, opsætning af skilte, rengøring af toiletter og af markedspladsen, og meget mere.
Vores set-up har igen i år har fungeret super godt, og vi er i markedsudvalget meget tilfredse samarbejdet med medlemsforeningerne. Tak for den store indsats der ydes hele vejen rundt.
 
Markedsudvalget er allerede igang med planlægningen af marked 2023 og ja vi satser på rekord igen.