Nyt medlem: Kamillus Brønderslev

Kamillus Brønderslev er en vågetjeneste hvor vi sidder hos en person hvor livet nærmer sig en afslutning. Vi påtager os også aflastning, hvor en pårørende eller familien trænger til at få sovet. Det kan også være der, hvor en pårørende kan komme hjemmefra og den syge ægtefælle ikke kan være alene.

Vi har i Brønderslev Kommune 19 frivillige som træder til når vi bliver kontaktet.

Vi har naturligvis et ønske om at være flere frivillige. Kontakt os endelig hvis man ønsker at blive en del af vågetjenesten.

Vi våger på kommunens plejehjem samt i private hjem. Oftest er det om natten i 3 timer ad gangen. Det betyder at der er 3 personer som tager en vagt på 9 timer – oftest fra kl. 22.00 til 7.00. Vores besøg er dog individuelt.

Kamillus findes i Hjørring – Jammerbugt og Brønderslev kommuner. Vi hjælper naturligvis hinanden med at få vagterne til at hænge sammen. Kamillus er en støtteforening for Hospice Vendsyssel og Hospice Vangen Nørresundby som vi har et tæt samarbejde med.

Ønskes yderligere oplysninger kan Anna Holm eller Inge Lyngsø kontaktes på tlf. 42551677 eller 30691677