Ældre sagen afvikler turnering i Parkgolf

 

Ældre sagen afvikler turnering i Parkgolf

 

Parkgolf er en aktivitet, som kan dyrkes af de fleste, og Ældresagen i Brønderslev har en aftale med Jan Lunde om benyttelse af banerne ved Nygårdsminde hver torsdag til en reduceret pris.

Spillet er en mellemting mellem golf og minigolf. Derfor kaldes det også minigolf på græs eller en miniudgave af alm. golf. Og ud over frisk luft og motion lægger spillet også op til gode grin, sjove kommentarer og bemærkninger, ja, i det hele taget er det et meget socialt spil for alle aldre. 

Parkgolfbanerne ved Nygårdsminde har 3 baner, hver med 9 huller. Længden af de 9 huller er omkring 400 m, så det er ikke en udmattende sport, og de 3 baner, som er forskellige kan spilles på omkring 90 minutter.

Den 6. juni afholder Ældresagen derfor en parkgolf turnering kl. 10 ved Nygårdsminde. Alle medlemmer af Ældresagen kan deltage, dog er det ikke velegnet for kørestolsbrugere og gangbesværede. Supplerende informationer kan fås hos Poul Petersen på tlf. 42 19 10 12.

Udstyr i form af køller og bolde lånes hos Nygårdsminde, og da spillet er meget enkelt, gives der en kort instruktion før opstart. Der er også præmier på højkant til de bedste spillere.

For at prøve spillet af afholder vi en træning den 23. og 30. maj også kl. 10. Her vil man få instruktion og mulighed for at spille alle tre baner. Man betaler direkte til Nygårdsminde.

Ældresagen håber på god opbakning og ser frem til nogle hyggelige timer.