Cafe Kox en solstråle i Brønderslev

10/02/23

 

Cafe Kox, en solstrålehistorie :

Den gode historie.

Alle her i byen er enige om, at der er en historie fra Cafe Kox, der skal fortælles, fordi her findes alle de ingredienser, der skal til.

Det er et super godt spisested, hvor du kan komme og spise eller bestille take away.

Men også en lokal solstråle, der har lyst op i 10 år i Brønderslev og mindet os alle om, vi faktisk alle er blevet en del af familien i Kox.

Ved et af bordene fik jeg en god snak med Mette som er socialfaglig leder ved AOF Center Vendsyssel.

Forøvrigt var her næsten fyldt kl. 10 med gæster, der skulle have tapas eller måske bare en kop god kaffe sammen med en god ven.

 

Socialøkonomisk Fællesskab

Cafe Kox er et socialøkonomisk fællesskab, hvor en masse dejlige mennesker får en god oplevelse videre i livet, når de finder ud af, "at jeg kan faktisk meget mere end jeg regnede med". Det er under deres 13 ugers forløb, at de lærer at arbejde i et team og oplever glæderne og styrkerne i at være med i et fællesskab. Og alle har ressourcer. Og på Cafe Kox er du uundværlig uanset, hvilken rolle du har.

Tager du Kox-trøjen på, er du en del af det fællesskab, hvor nogen holder hånden under dig, men alle tror på dig.

 

Men uden god mad går det ikke

For at få en succes som Cafe Kox oplever med en kæmpe lokal opbakning, skal maden være i orden. Og det er den. Den del står Joan og hendes kolleger for.

Der bliver lavet kvalitet i det lille køkken.

Men smilet og servicen er også i højsædet under oplæringen.

I det lille køkken er der masser af aktivitet.

Nogen tilbereder mad og lærer fra sig og andre suger viden til sig og næste gang er det måske dem, der tilbereder og andre der skal lære.

Og alle havde stort smil på, da Mette spurgte om jeg måtte fotografere og se køkkenet.

 

Kunderne er en del af familien

Kommer du engang imellem som kunde i Cafe Kox, støtter du det vigtige arbejde på fornemste vis.

Ligeså Vel, når du giver historien videre om smilende, maden og alle solstrålerne.

Lokalet er indrettet så stedet oser af hygge.

Håndskrevne menuforslag på sorte tavler og udstillinger flere steder og gamle billeder. F.ex af det gamle posthus som nu rummer Cafe Kox. Så historien er med og den er nok det hemmelige ingrediens her.