Det går overraskende godt med hussalget i Brønderslev

22/09/22

"Det går overraskende godt med hussalget i Brønderslev"
Vores By Brønderslev besøgte mandag EDC ejendomsmægler Mikael Lykke fra "Lykke & Hardahl"
i Brønderslev.
På kontoret i Bredgade arbejder 4 mæglere og 1 trainee og besøget er fra starten præget af en positiv tilgang til det spørgsmål vi gerne ville være klogere på:
Hvordan går hussalget i Brønderslev?
Mikael Lykke var ikke et øjeblik i tvivl om svaret: "Det går overraskende godt, jeg kniber mig selv i armen". Vi havde et fantastisk år forrige år, som lå 40% over gennemsnittet af tidligere års salg.
Og i år er niveauet kun faldet med 10% trods krig i Europa, forbrugerpriser, inflation og rentestigning.
Og vi ser en stor stigning af folk fra Aalborg, der køber hus i Brønderslev, udtaler Mikael Lykke. Måske er det det ligefrem de lidt mindre gunstige tider skyld i at, at folk udefra finder ud af det det er billigt i Brønderslev. Og vi har en fantastisk by med gode butikker, et blomstrende erhvervsliv og sidst og ikke mindst en masse aktiviteter til fritiden. Og de billige varmepriser er også en meget vigtig faktor. Stor ros for den fremsynethed der har været på dette område.
Så hvorfor skulle Brønderslev egentlig ikke være den by, hvor indbyggertallet stiger til 15.000 på nogle få år. Vi har alt det der skal til.