Åbent hus på Vilmosemuseet 3. marts. kl. 15 - 18, Nørregade 25 Brønderslev

Museumsforeningen for MOSS indbyder til ÅBENT HUS i Vildmosemuseet torsdag den 3. marts kl. 15:00 – 18:00.
INGEN FREMTID UDEN FORTID!
ÅBENT HUS I VILDMOSEMUSEET 3. MARTS.
NØRREGADE 25
9700 BRØNDERSLEV
Museumsforeningen vil gerne fortælle om historien bag Museum for Forsyning og Bæredygtighed med øje for fremtidens museumsforening for MOSS.
Museumsforeningen vil samle alle museumsinteresserede og folk, som er nysgerrige efter at kende baggrund og udviklingsmuligheder for den by eller egn, hvor de bor.
Museumsforeningen er støtteforening for Museum for Forsyning og Bæredygtighed, der lige nu er inde i en rivende udvikling med etablering af Vildmosemuseet i PN’s tidligere bygning som en del af det kommende Kulturområde Hedelund.
Samtidig er der spændende aktiviteter på Dorf Møllegård, hvor der frem til 1. april kan bookes besøg i særudstillingen GYS – væsner i mørket, og man fra juni kan besøge særudstillingen LORT.
En renovering af Dorf Møllegård igangsættes i løbet af de kommende år.
Museumsforeningens medlemmer vil dels blive løbende inddraget, og dels få mulighed for at støtte op som praktiske hjælpere til hele denne udvikling.
Tidligere var der flere museer og museumsforeninger i Brønderslev Kommune: Try Museum blev statsanerkendt i 1979. Vildmosemuseet med hjemsted på Paukjærgård, og Dorf Møllegård med både Vindmølle, Vandmølle og Jagtmuseum, som blev en del af Try Museum i 1996.
Hvordan ser museumsorganisationen ud i dag?
Det vil Museumsforeningen for MOSS gerne fortælle om den 3. marts.
PROGRAM:
Kl. 15:00
Velkomst v/ formanden for Museumsforeningen for MOSS Jens Tofting.
Servering af kaffe/the og lidt snack.
Kl. 15:30
Præsentation af Museumsforeningen og hvad den er rundet af.
Hvad er historien bag museumsforeningen? Hvad er historien bag, at vi i dag har et spændende museum på Dorf Møllegård og godt i gang med at etablere et nyt moderne Vildmosemuseum?
(ved Runa Christensen, Jens Tofting og Birte Nielsen).
Kl. 16:30
Museum for Forsyning og Bæredygtighed – status og fremtid v/Museumsdirektør Anne Provst.
Kl. 17:30
Museumsforeningen for MOSS kigger ind i fremtiden.
Hvorfor er det så vigtigt at vi har en museumsforening?
Hvad er foreningens opgaver?
Spørgsmål og svar v/Ole Agger Hansen og Jørgen Abildgaard.
Kl. 18:00
Afslutning
Undervejs i programmet vil der være små overraskelser og udlodning af præmier.
Alle er velkomne.
  • HVORNÅR: