Afskedskoncert med Pretenders

20/04/24

Adskedskoncert med Pretenders

Et af Danmarks ældste Rock Bands lukker ned efter 58 år.

Det begyndte i Brønderslev - det slutter i Brønderslev.

Efter 58 år og utallige spillejobs slutter et ad Danmarks ældste rockband Pretenders deres lange og udsædvanlige kariere med en afskedskoncert hvor det hele startede – i Brønderslev.

Gruppen opstod i 1965 hvor rockmusikken lidt nedladende blev kaldt ”Pigtrådsmusik”, måske fordi musikken rev lidt i øregangen på de lidt ældre. Brønderslev havde adskillige pigtrådsorkestre, og Pretenders blev her stiftet af Martin Bøgild, Poul Vejby, Jens Nøhr og Sten Fuglsang . Da Jens Nøhr forlod gruppen, hentede de erfarne Mogens Dyrberg og Jens Dalgaard-Nielsen ind fra et andet band, The Nameless. Med en enkelt undtagelse er det denne besætningen der har holdt sammen i samtlige 58 år og i 1972 blev Ib Dalgaard-Nielsen indlemmet i gruppen. Den har aldrig været opløst eller stoppet, men holdt en ufrivillig pause på 2 år på grund af militærtjeneste og videreuddannelse.

Repertoiret var inspireret af især Hollies, Shadows, Chuck Berry, Beatles og Stones. Pretenders adskilte sig klart fra de fleste andre lokale grupper ved deres flotte flerstemmig sang.

Gruppens stod første gang på scenen i Løkken ved et arrangement med DR’s Otto Leisner som konferencier. Deres karieres højdepunkt var, da de i 1967 vandt DR’s landsdækkende konkurrence i beatmusik ”Toppen af Poppen” foran 170 deltagende bands, og det var deres flerstemmig sang der var udslagsgivende for førstepladsen. Det satte for alvor gang i spillejobbene, og da de samtidig fik Eugen Tajmer Booking som impresario var der bud efter dem over hele landet næsten hver week-end.

De har fortsat i alle årene, og det er først nu hvor der er blevet længere mellem spillejobbene at de har valgt at sige stop.

Pretenders slutter af med et brag af en afskedskoncert i Den Runde Pavillon i Brønderslev. Det bliver en festaften med dans, dejlig mad og festlig 60’er musik som vi husker det.

Pris incl lækker Tapa-buffet 250,-

Dørene åbnes kl. 18.00. Spisning kl. 19.00

Billetter kan købes på:

Mail: bi.svenner@gmail.com

Eller

Søren Ø Christensen: 22 51 11 91 / Mail: asgaard64@gmail.com