BASbio "Miss Flora" premiere kl. 19.00

Premiere fredag den 9. juni kl. 19.00

I uge 21+22+23 gør vi BASaren klar til ungdoms- og voksenBASsernes årlige teaterforestilling i stedet for at vise film

I kan roligt glæde jer til uge 23, hvor vi blænder op for denne helt nye og spændende udgave af “Miss Flora” – vores helt eget børnestykke fra 2012 .

“Vi befinder os i 30’ernes USA – med alkoholforbud, arbejdsløshed, hjemløse, fattigdom og ikke særligt mange lyspunkter for amerikanerne.
Alkoholforbuddet medfører dog en blomstrende forretning indenfor hjemmebrænderier og smugkroer.
På den tid var Al Capone i sit es. Hans gangster-imperium voksede og gjorde ham til en stor mand. Hans metoder var barske og man skulle ikke stå i vejen for ham”.

I dette teaterstykke er der en gruppe af modige mennesker, der trodser ham og hans gorillaer og starter deres eget hjemmebrænderi.
Al Capone er ikke begejstret og tager kampen op imod dem, selv om Elliot Ness er lige i hælene på ham.

Kom ind og se om Al Capone får bugt med konkurrenterne og undslipper Elliot Ness.
Denne komedie/familieforestilling er krydret med iørefaldende sange, som fremføres på bedste vis af vores ungdoms- og voksengruppe.

Stykket er egnet for alle fra ca. 5 år og opefter.

Der er premiere fredag den 9. juni kl. 19.00

Stykket spilles derudover lørdag den 10., søndag den 11., lørdag den 17. og søndag den 18. juni kl. 14.00.

Billetter á 75 kr. købes på www.basbio.dk eller ved indgangen.

  • HVORNÅR: