BørneBas opfører "Iris" fredag den 21. april kl. 19.00

21/04/23

 

Iris – Årets forestilling fra BørneBAS

”Har du nogensinde kigget på en regnbue og tænkt: "Hvor kommer alle de farver mon fra?"
Videnskaben fortæller os, hvordan det er vinklen på lyset, der rammer regndråben, som bla bla bla. Men
sådan er det ikke i Iris.
I Iris troner regnbuen over landet og giver liv, lys og farve til dets indbyggere. Så hvad sker der, hvis
regnbuens lys dæmpes?
Det finder en søskendetrio ud af i BørneBAS's produktion af: Iris Så kom ned og se med, når vi har premiere
torsdag d. 20/4 kl. 19:00 og øvrige forestillinger fredag d. 21/4 kl. 19:00 og lørdag d. 22/4 kl. 14:00”
Det fortæller instruktør Amalie Seidler Kristiansen, som siden starten af september har trænet teater og
øvet forestillingen op med de godt 20 børn, som er med på scenen.
”Jeg har selv spillet teater siden 6. klasse - så det er et par dage siden efterhånden mange år siden”, siger
Amalie, ”og da jeg så fik lyst til at prøve at instruere teater i BAS, blev jeg først ”føl” og de seneste år, har
jeg og Jannie Juhl Jensen delt opgaven mellem os”, fortsætter hun.
Bag forestillingen står også et stort hold af hjælpeinstruktører, scenebyggere, syersker og mange andre.
Forestillingen varer halvanden time og der er pause undervejs.