Brønderslev:Dox - Swan Song - Kl. 19.00 i BASaren, Nørregade 58, Brønderslev

Billetpris: 25 kr.
Efter 16 år som kunstnerisk leder af National Ballet of Canada har den tidligere canadiske balletstjerne Karen Kain besluttet sig for at stoppe. Men som et sidste punktum beslutter hun sig for at instruere og opsætte en mere moderne version af den fysisk krævende ballet ‘Svanesøen’.
Men man skal være helt oppe på tæerne, hvis man vil modernisere inde i en klassisk og konservativ verden, hvor blot det at droppe de ensfarvede, lyse gamacher til fordel for dansernes nøgne, arrede, mangefarvede ben kan udløse ramaskrig. ’Swan Song’ er svanen på væggen, der følger chefen, koreografen, danserne og alle de andre involverede fra de triller ud af sengen og til de premierer på den nationale scene og snurrer uendeligt rundt om sig selv.
Det er en film om individuelle håb og drømme, men også et blik ind i en stokkonservativ verden bestående af hierarkier, racisme og lavt selvværd. Det er hårdt arbejde af ville være ballerina. For selvom man elsker ballet, er det ikke altid, at ballet elsker én tilbage.
Støttet af Nordea-fonden, Kulturministeriet, Biografklub Danmark Fonden, Brønderslev Kommune og DFI
  • HVORNÅR: