Koncert i Brønderslev kirke

12/11/22

Koncert i Brønderslev kirke
lørdag d. 12. november kl. 16.00

Ruslands smukke side demonstreret til november-koncert

Ved koncerten i Brønderslev kirke lørdag d. 12. november kl. 16.00 får det fremmødte publikum en blandet lydlig oplevelse med nogle af musikhistoriens højdepunkter og et par knap så kendte værker. Til det sidste hører den forholdsvis ukendte 1800-tals russiske komponist Cesar Cuis charmerende fem små duetter for fløjte, violin og klaver, mens der ved koncerten også bliver tid til at opføre en sats af et af J.S. Bachs centrale værker, nemlig det sene “Musikalisches Opfer” og Johannes Brahms´ kendte og elskede femte ungarske dans.

For den musikalske fremførelse af programmet står kirkens organist Jonatan Kagan, fløjtenist Nanna Kagan og violinist Matthias von Niessen.
Ved indgangen til kirketorvet bliver publikum umiddelbart før koncerten mødt af dejligt, muntert harmonika-spil og lidt årstidsrelateret sang.

Efter koncerten, hvor alle er velkomne, er menighedsrådet vært ved en kop kaffe i Café Møllehave.

Gratis entré