Mad med Mere – Sangaften
onsdag d. 11. maj kl. 18.00
Mad med Sang d. 11. maj
Det traditionelle Mad med Mere-arrangement er i maj måned slået sammen med kirkens månedlige sangaften, som så er fremrykket en halv time i forhold til vanligt starttidspunkt.
Fællesspisningen begynder kl. 18.00. Efter en times fællesskab ved spisebordet går vi ind i kirkerummet og synger fra højskolesangbogen en times tid, hvorefter der er kaffe i caféen.
Sanginteresserede, der ikke ønsker at være med til fællesspisningen, skal altså møde op en halv time tidligere end vanligt, kl. 19.00.
Den efterfølgende kaffe - med lidt sødt til - er naturligvis for alle.
Som tema for sangaftenen har organist Jonatan Kagan foreslået en håndfuld sange med orgel som tema. Dette er valgt på grund af den stort anlagte orgelkoncert i anledning af kirkens 100-års jubilæum og orglets 50-års jubilæum, lørdag d. 21. maj 2022 kl. 16.00, med organist og solist fra Frankfurt, Tyskland, professor Martin Lücker (nærmere information herom senere).
PRIS incl. spisning: 50,- kr.
Tilmelding gives til kirkekontoret, tlf. 98 82 07 13, senest mandag d. 9. maj