Nytårskoncert på NIH søndag den 22. januar kl. 16 - 18

22/01/23

 

Martin Brygmann og Prinsens Musikkorps fejrer nytåret

Efter 2 års aflysningspause på grund af corona er det tid til at genoptage traditionerne, og ingen nytårskoncert uden Prinsens Musikkorps.
De særdeles velspillende musikere i Prinsens Musikkorps er atter på banen, denne gang med Nicolai Bøgelund som dirigent.
Orkestret er kendt for sin store musikalske spændvidde, der strækker sig lige fra popklassikere til pompøse marcher.
Med sig som solist er det i år lykkedes at engagere musikeren, komponisten, skuespilleren og multitalentet Martin Brygmann.
Hvem husker ham ikke som en del af Lex og Klatten og Det Brune Punktum sammen med Peter Frødin, Paprika Steen og Hella Joof. Utallige er de TV-serier og film, hvor han har komponeret musikken eller skrevet enkelte sange til. Der er således lagt op til en spændende nytårskoncert lidt ud over det sædvanlige.

En billet eller to til koncerten vil være en oplagt julegave; men ingen bør snyde sig selv for en festlig og underholdende lørdag eftermiddag.

Koncerten er arrangeret i samarbejde med Kulturskolen i Brønderslev Kommune.

Som medlem af Støttekredsen opnår du 50 kr. i rabat på billetkøb ved dette arrangement.