Standup i BASaren 3 oktober kl. 19

Efterårssæsonen i BASaren starter med et grin

Mandag d. 3. oktober kl. 19.00 er der igen standup i BASaren i Nørregade i samarbejde med
Comedyklubben.dk, og endnu en gang er der 3 komikere, der skal bejle om publikums gunst.
Lasse Madsen har optrådt i en del år efterhånden, og er kendetegnet ved sin jyske charme, stærke
jokes og ekstraordinære gode improvisation. Han var æsel ved Zulu Comedy Galla 2017 og har haft
succes på DR Ultra Snydt med Mahamad Habane, der opnåede en nominering til TV Prisen. Lasse
fik for alvor hul på bylden, da hans sketches på Instagram gik viralt. Men Lasse er så meget mere
end sjove videoer. Hjemmebanen er på stand-up scenen, og det viser han tydeligt! Han er altid en
garanti for et godt standup show.
Siden 2009 har Valdemar Pustelnik optrådt på scener over hele landet. Valdemar møder publikum i
øjenhøjde og formår at underholde med ufatteligt simple emner og iagttagelser fra hverdagen. Men
lad dig ikke narre. For selvom han er underspillet og ligetil, så er hans materiale og levering i høj,
høj klasse.
Danmarksmesteren i Stand-up 2019 er hoppet med på Comedyklubben-holdet. Simon Væver er
energisk ung herre, som tog publikum med storm under DM i Stand-up. En forrygende og alsidig
komiker, som knokler røven ud af bukserne. Han tager intet for givet, og bestræber sig på, at blive
bedre og bedre, for hver gang han optræder. Simon har haft en depression og dette kombineret med
hans ADD diagnose, har han lært at se verden fra nogle helt unikke vinkler, som kun kan
fremtvinge latter og glæde i selv de alvorlige emner. Glæd dig til at opleve Simon Væver. Han er
kommet for at blive.
Udover aftenen med standup er der meget mere på programmet i BASaren. Det kan man læse mere
om på www.basbio.dk, hvor man også kan købe billetter til det hele.

  • HVORNÅR: