Workshop med Lærke Bagger
I 2021 udgav Lærke Bagger bogen ’Strik’ – en bog, der fortæller om hendes liv og de teknikker Lærke er blevet kendt for. Hvorfor bruge tid på at hæfte ender? Just tie knots, spring ud i det og brug restegarn og andre utraditionelle materialer.
Torsdag d. 29. september besøger Lærke Brønderslev Bibliotek, og med udgangspunkt i tre bøger, der betyder noget særligt for hende vil Lærke fortælle om sig selv og sit strik.
Tag garn og strikkepinde med og lad dig udfordre undervejs af Lærke. Du får mest ud af workshoppen, hvis du kan strikke eller hækle. Medbring gerne 8 stykker restgarn i forskellige farver, teksturer og tykkelser (3-4 meter pr. farve). Medbring også strikkepinde eller hæklenåle i tre forskellige størrelser.