Besøg af Den Kongelige Ballet i Rhododendronparken tirsdag den 18. juni kl. 19

Borger9700 har igen den store glæde at kunne byde velkommen til Den Kongelige Sommerballet.
Det sker tirsdag den 18. juni kl. 19 på scenen i Rhododendronparken.

Så man kan sige, at den ene kongelige begivenhed afløser den anden. Det var et helt fantastisk Royal
Run den 20. maj med besøg af Kronprins Christian og så nu igen en fantastisk begivenhed ved at Den
Kongelige Ballet kommer med Sommerballet.

Det bedste startskud på sommeren er at nyde den danske sol sammen med familie og venner, mens
dansere fra Den Kongelige Ballet optræder live med highlights fra ballettens repertoire – og det er helt
gratis.

Balletmester Nicolaj Hubbe udtaler, at ”Det er noget særligt at danse udendørs. Det giver en helt unik
danseglæde”.

I år byder programmet på otte små balletter, bla. Rosen-adagioen, Blå fugl pas de deux og Den
bestøvlede kat fra Tornerose. Pas de deux fra Karneval i Venedig og finalenummeret pas de dix fra
Raymonda.

Der er 16 kongelige dansere med bl.a. solodanserne Holly Dorger, Stephanie Chen Gundorph, Astrid
Elbo, Emma Riis-Kofod, Jonathan Chmelensky og Ryan Tomash.

Borger9700 glæder sig så meget til at byde velkommen til at alle danserne og vi håber, at se rigtig
mange borgere til denne fantastiske begivenhed.

Der er mulighed for at leje stole og der kan købes vand,øl og vin på stedet.

Man er velkommen til at komme i god tid med sin madpakke og nyde synet af den smukke park.

  • HVORNÅR: