Julejazz med Veronica Mortensen & Niels HP

Jazz9700 i samarbejde med Det Musiske Hus præsenterer Julejazz med Veronica Mortensen & Niels HP

Fredag den 26. november 2021 i Den Runde Pavillon.

Vi byder på en intens og nærværende koncertoplevelse med julens bedste klassikere krydret med oversete perler.

VERONICA MORTENSEN og NIELS HP er to af Danmarks mest markante stemmer inden for jazz og soul genren. De har begge evnen til at skabe nærvær og magi, og er ofte blevet opfordret til at optræde sammen. Med denne julekoncert, bliver der budt på en sjælden mulighed for at høre de to enestående solister fra samme scene. Efter forrige års udsolgte koncerter rundt om i landet, vil de atter i år synge sig igennem deres personlige favorit julesange, der består af julens bedste klassikere krydret med oversete perler. I selskab med to forrygende musikere fra den danske jazzscene på hhv klaver og kontrabas, lægger Veronica Mortensen og Niels HP op til en hjerte- og julevarm koncert, hvor musikaliteten og nærværet er i højsædet.

VERONICA MORTENSEN har udgivet 5 albums i eget navn og har gennem årene spillet en lang række koncerter i både ind- og udland, samt gæsteoptrådt i et utal af Big Bands (Aarhus Jazz Orchestra, Bohuslän Big Band, DR Big Band m.fl). Hendes evner som sangskriver er blevet hædret af komponistforeningen Danske Populær Autorer og hun har i en årrække samarbejdet med bassist og hjerneforsker Peter Vuust ifm med deres 3 vokaludgivelser.

www.veronica.dk

NIELS HP er tidligere forsanger i det legendariske danske funkband “Ridin’ Thumb”. Hans anmelderroste albums “Promises of Rain” og “Bumpy Road” med egne kompositioner, er omdregningspunktet når han jævnligt turnerer med eget orkester. Sideløbende optræder han jævnligt som solist med forskellige ensembler, såsom DR Bigband, Tivolis Late Night Orchestra m.fl.

www.nielshp.com

LineUp:
Veronica Mortensen & Niels HP – vokal
Calle Brickman – piano
Jesper Bodilsen – bas

Koncerten holdes som et dinner + jazz arrangement med start kl. 18.30 og er man kun til jazz er det kl. 20.00

Billetpris for medlemmer af Jazz9700: Dinner + Jazz kr. 300,-, kun Jazz kr. 225,-
Billetpris for ikke medlemmer: Dinner + Jazz kr. 375,-, kun Jazz kr. 300,-


  • HVORNÅR: