Orgelkoncert i Brønderslev kirke

Orgelkoncert i Brønderslev kirke, lørdag d. 21. maj kl. 16.00

Brønderslev kirke har 100-års jubilæum i 2022 – og kirkens orgel har 50 års jubilæum

Instrumenternes konge og tysk solist

Som supplement til fejringen af Brønderslev kirkes 100 jubilæum har organist Jonatan Kagan og menighedsrådet henvendt sig et fornemt sted om hjælp, nemlig den tyske by Frankfurts store lutheranske kirke, Sankt Catharinæ Kirke, og dens stjerne af en organist, orgelprofessor Martin Lücker.

Desværre lykkedes det i sin tid ikke at snige koncerten ind i det tætpakkede program i selve jubilæumsugen, som allerede har fundet sted, men så har vi noget at glæde os til nu.

Orglet kaldes ofte – måske med rette – for instrumenternes konge, da der praktisk talt er tale om et lille orkester, som i øvrigt betjenes af ét menneske – orgelspilleren. Brønderslev kirke er i dagens anledning blevet begunstiget med en af de dygtigste og kendteste af slagsen på det europæiske kontinent, doktor Lücker – som solisten rettelig tituleres med.

Dr. Lücker spiller et program bestående af solid dansk orgelmusik i form af hele tre værker af Danmarks til alle tider anden største klassiske (og inden for orgelverdenen nok den allerstørste) komponist, Niels W. Gade. Ellers skal vi høre Felix Mendelssohns smukke orgelsonate i d-mol med dens himmelske lille finale-sats og et par værker af halvdanskeren Diderich Buxtehude og selveste J.S. Bach.

Vil man gerne forberede sig til koncerten, må man gerne møde op kl. ca. 14.30, hvor Jonatan vil stå for en lille uformel introduktion af koncertprogrammet.

Hele herligheden finder sted lørdag d. 21. maj med koncertstart kl. 16.00, hvortil man skal betale det symbolske beløb på 50 kr. for at komme ind. Prisen inkluderer et efterfølgende glas champagne i caféen og mulighed for at møde gæstesolisten.

Velmødt til en storslået begivenhed og en behørig jubilæumsfejring.

  • HVORNÅR: