Vingårdsbesøg og vinsmagning

 

Oplev Danmarks smukkeste vingård i hjertet af Vendsyssel. Rundvisning i vinmarker og vinsmagning uden tilmelding i perioden 2/7 til og med 6/8 2023 alle dage kl. 15.00-17.00 undtagen mandage og lørdage.

“På toppen af Danmark – i Brønderslev – driver Gitte og Jan Lunde Danmarks nordligste professionelle vingård; de gør det økologisk og med stor passion; og resultatet er … på toppen”.

Vinbonden viser rundt i vinmarkerne og fortæller med smittende begejstring om arbejdet i vinmarken og fremstilling af vinen. Bagefter smager I på de dejlige vine (eller forskellige slags alkoholfri vindruemost).

“Gitte og Jan Lunde vil gerne sætte Vendsyssel på vinkortet. Man skal kun smage kort på vinene for at finde ud af, at der ligger alvor bag ordene. Der ligger flot håndværk bag de smukke vine. Som solnedgang over Vesterhavet, forfriskende som vestenvinden og med duft og smag af solmodne, danske sommerbær.”

Praktisk info:
Tid: Tirsdag, onsdag, torsdag, fredag og søndag i perioden 2/7 til og med 6/8 2023 kl. 15.00-17.00.
Sted: Nygårdsminde Vingård, Tolstrupvej 102, 9700 Brønderslev.
Pris: 250 kr. pr. person.
Tilmelding: Tilmelding er ikke nødvendig.
Praktisk info: Fornuftigt fodtøj anbefales. Rundvisningen i vinmarkerne varer 1 time. Smagningen varer op til en time.

Kombiner evt. jeres besøg med et spil parkgolf foran vinmarkerne. Alle kan være med fra 8 år ca.

Venlig hilsen
Gitte og Jan Lunde
lunde@nygaardsminde.dk
26306448.

  • HVORNÅR: