Forårsforedrag på Vildmosemuseet tirsdag den 25. april kl. 19 og tirsdag den 23. maj kl. 19.

FORÅRSFOREDRAG PÅ VILDMOSEMUSEET
Det er blevet forår og tid til årets første foredragsrække på Vildmosemuseet i Brønderslev. Hør mere om det
nye kulturområde i byen, om da Brønderslev hed Vester Brønderslev og få gode fortællinger fra museets
samling.
DET NY VILDMOSEMUSEUM I BRØNDERSLEVS NYE KULTURHUS
Det første foredrag finder sted tirsdag den 25. april kl. 19.00. Museumsdirektør Anne Provst fortæller om
planerne for det ny Vildmosemuseum I Brønderslevs nye kulturhus.
Det er mange år siden de første planer for at nyt Vildmosemuseum så dagens lys, og tankerne om et nyt
museum i Brønderslev eller i omegnen af Brønderslev har været drøftet lige siden. Helt aktuelle blev
planerne dog, efter at det gamle Vildmosemuseum på Paukjærgård lukkede i begyndelsen af 2019, og den
nye museumsbygning blev købt i 2021. Det ny Vildmosemuseum kommer til at ligge på Nørregade 35, i
hjertet af Brønderslev, i en af de ældste PN bygninger.
I 2022 gik museet sammen med Brønderslev Kommune og Fonden Fabrikken i et projekt for at afsøge
mulighederne for at etablere et kulturhus på kanten af parken i de gamle fabriksbygninger. Kulturhuset
kunne rumme både museum, biograf, teater og restaurant. Til foredraget kan du høre mere om hvor langt
planerne for Det ny Vildmosemuseum er, og hvad tankerne om det rummer.
KØBMANDEN OG KROBYEN
Det andet foredrag er tirsdag den 23. maj kl. 19.00, hvor museumsinspektør Anders Kilgast Jensen fortæller
om krobyen ved landevejen øst for Brønderslev.
Bliv klogere på, hvilken betydning landevejen fik for byens udvikling, hvem der bosatte sig der, og hvorfor
den egentligt blev placeret hvor den gjorde. Hør nærmere om flere af de erhvervsdrivende i området ved
kroen og særligt købmand Henning Henningsen, der grundlagde bryggeriet Brønderslevhus bliver sat i
scene. Historierne fortæller træk af Brønderslevs historie fra starten af 1800-tallet og frem til 1921.
FUND OG FORTÆLLINGER FRA MUSEETS MAGASIN
Det tredje foredrag foregår onsdag den 14. juni kl. 19.00. På kulturhistoriske museer opbevares uudstillede
genstande på et magasin. Men hvad er et magasin? Hvordan fungerer museets arbejde med genstandene,
og hvordan vurderer og håndterer museet vores kulturhistoriske genstande?
Dette er blot få af mange gode spørgsmål som du kan få besvaret til foredraget, hvor museumsinspektør
Lise Hansen tager flere genstande frem og knytter gode fortællinger til.
Praktisk information:
Pris: 75 kr. pr foredrag inkl. kaffe, betaling foregår kontant eller med mobilepay
Varighed: 1,5-2 timer
Adresse: Vildmosemuseet, Nørregade 35, 9700 Brønderslev
Tilmelding: Ikke nødvendig
Spørgsmål eller yderligere information kan fås hos Vildmosemuseet på 98843105 eller