LandboNord støtter økonomisk op om Vores By Brønderslev

03/05/21

Det er en glad bestyrelse for paraplyorganisationen Vores By Brønderslev (VBB), som netop har modtaget en donation på 25.000 kroner fra rådgivningsvirksomheden LandboNord.

Bestyrelsen i VBB er meget taknemmelige for den økonomiske håndsrækning, men også det, at en af vores store arbejdspladser i Brønderslev ser potentialet i ideen. Det er meget vigtigt i fasen nu, hvor vi skal skaffe de sidste 250.000 kr for at komme i mål med projektet til i alt 750.000 kr, siger projektleder i VBB, Michael Wittrup.