På besøg hos Brønderslev forfatterskole

03/08/22

På besøg

Vores By Brønderslev besøgte i dag Brønderslev Forfatterskole som i denne uge har 70 unge forfattertalenter som gæster på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev.
Eleverne kommer fra hele Danmark, den der kommer længst fra er bosiddende på Falster. Mange kommer fra Sjælland og der er også to fra Brønderslev. Men hele landet er repræsenteret.

Ugen er en god blanding af undervisning, skrivning og ikke mindst en masse sociale aktiviteter oplyser Louise Eltved Krogsgård.  I aften skal der være bålaften og mandag var eleverne på besøg på papirmuseet i Hune. Eleverne bor på skolen og nyder godt af den fantastiske skole med gode lokaler, værelser og ikke mindst et super godt køkken.

Eleverne er delt ind i 6 genrer f ex fantasy, poetry slam, krimi etc. Med hver genre, er der tilknyttet en forfatter som underviser.

Der bliver skrevet noveller, romaner og digte og der bliver sparet med de andre deltagere og undervisere.

To tredjedele af eleverne har været på Forfatterskolen flere gange og det beviser at projektet er godt og givende.

På min rundvisning følte jeg virkelig en meget positiv stemning blandt alle deltagere.
Der var også et meget positivt indtryk af vores by, mange var positivt overraskede over byen og alt det som lå tæt ved.

Det her er et fantastisk arbejde, som virkelig fortæller den gode historie fra Brønderslev.
Det hele ledes med sikker hånd af Louise og Nicoline fra Brønderslev Bibliotek.

Når eleverne har færdiggjort deres uge, har de lavet et udkast til en tekst, som de efterfølgende redigerer
færdig med deres undervisere, og i slutningen af året udgives teksten.