På besøg i Grønningens juleværksted

14/12/22

På besøg i Grønningens Juleværksted

Vores By Brønderslev vil gerne fortælle den gode historie fra Brønderslev og helst om fællesskaber og gode initiativer. Sådan et besøg idag opfyldte det hele.
Grethe fra Grønningens Juleværksted havde inviteret og snart stod frisk kaffe og julebag på bordet og det er sådan set godt, når man skal have en god snak.
Sat i værk af Centerrådet:
Grønningens juleværksted er sat i verden af Centerrådet i Grønningen. Det var en hurtig ide og snart var det arrangeret.
Og siden 24. november har brugerne af Grønningen indrettet et værksted, hvor der strikke, hækles, kniples, males og kreeres keramik og glaskunst Der bydes på en kop kaffe og en snak. Der er udstilling af kunsthåndværk. De har indrettet sig i Uldtrådens gamle lokaler i Bredgade 28 som de har lånt gratis af Keld Stride, hvilket de er meget taknemmelige for.
Men på fredag er det slut for iår, men i Grønningen overfor er der masser af aktiviteter.
Aktive piger på 60+ ved bord 1:
Ved bordet sidder fire meget aktive piger på +60 og fortæller at i Grønningen, er der masser af hold for borgere på +60 og førtidspensionister. Og der aktiviteter for både kvinder og mænd. Der er et væld af forskellige muligheder. Der er strikkehold,  gymnastikhold, korthold (både whist og kanasta), sanghold og  keramikhold. Der er også hold for folk med interesse for maling, knipling, motion og frikvarter.
Og som noget kommer der snart et blomsterhold.
Kig ind:
Grethe fortæller, at Centerrådet har et godt samarbejde med de ansatte i Grønningen.
Og hvis du er over 60 eller førtidspensionist, kan du benytte tilbudene. Eller komme og spise sammen med andre. Og det er god mad. I dag var der rigtig lækker julefrokost.
Centerrådets program for 2023 er allerede klart og er selvfølgelig vedhæftet her.
Benyt disse tilbud. Støt op om endnu et af de varme fællesskaber i byen.
Det kan kun anbefales herfra.
En af de kommende historier bliver besøg i Grønningen.
Glemte jeg at sige, at der er amerikansk lotteri og jeg vandt ikke noget