På besøg på Cafe Kox

12/01/23

Cafe Kox en solstrålehistorie.

Torsdag besøgte jeg Cafe Kox for at få en snak med daglig leder Joan Hvirring og cafemedhjælper Christiane Meyer.
Da jeg kom ned i cafeen kl. 11.00 var der allerede travlt og mange gæster kom ind og bestilte mad og andre kom og hentede det der var bestilt.
Allerede ved indgangen føler man sig velkommen. På en lidt mørk dag oplyser lanterner med levende lys og siger næsten "velkommen til"
Lokalet er indrettet så stedet oser af hygge.
Håndskrevne menuforslag på sorte tavler og udstillinger flere steder og gamle billeder. F.ex af det gamle posthus som nu rummer Cafe Kox. Så historien er med og den er nok det hemmelige ingrediens her.
 
"Afternoon Tea."
Men det var egentlig også for at høre lidt om det nye tiltag "Afternoon Tea" som starter første gang 2. februar kl. 14 - 16.30.
Christiane fortæller at det første arrangement allerede er udsolgt og der er venteliste. For 179 kr kan gæsten få te og alle de kager man kan spise. Her er hjemmebagte tørkager og flødekager. Der er plads til 50 gæster og da der er fuldt hus første gang, er det besluttet at flere nye arrangementer kommer til. Faktisk en gang om måneden her i foråret.
 
Også take away.
"Nogle gæster kommer ind fra gaden og vi kan tydeligt mærke, når der er andre arrangementer i byen."
Vil du hellere have noget lækkert med hjem, tilbyder Cafe Kox hele deres menukort som take-away. Der er masser at vælge imellem. Der er burgere, tapas og brunch.
Om sommeren er gårdhaven åben for servering under trækronerne.
 
Fællesskab og Vores By Brønderslev
Cafe Kox har valgt at være medlem af Vores By Brønderslev fordi de gerne vil være en del af fællesskabet og som Christiane siger: "ved at være med, viser vi, at vi gerne vil fællesskabet. Vi ser Vores By Brønderslev som den forening som forsøger at få samlet Brønderslev."
 
Vi har allerede aftalt et nyt besøg, hvor vi fortælle mere om solstrålehistorien,