På virksomhedsbesøg hos Eico

03/11/23

 

**Eico i Brønderslev: En Lokal Handelsvirksomhed med Stor Succes** 
 
I Brønderslev er der mange gode positive historier fra erhvervslivet, og jeg var heldig at få en aftale om at besøge en af virksomhederne - Eico. Beliggende på Østergade nr. 118, er denne lokale handelsvirksomhed et eksempel på en succeshistorie. 

I min ungdom rummede en del af bygningerne her snedkerværkstedet "Brandborg Larsen". Den karakteristiske facade er bevaret fra dengang - men det er så også det eneste. Indenfor er der moderne kontorer, og i dag er det ikke høvlspåner, der dufter af, men salg og succes.  

  

**Starten i 1981** 
 
Eico blev grundlagt i 1981 af iværksætterne Erik og Ingelis. De begyndte med at sælge emhætter og havde kun få ansatte. I dag er Eico vokset til en professionel B2B-virksomhed med hele 43 medarbejdere. Denne transformation fra en beskeden iværksættervirksomhed til en markedsleder med en trecifret millionomsætning er prisværdig.  
 
I 2011 gennemgik virksomheden et generationsskifte, og ejerkredsen blev ændret. Michael Jacobsen har været direktør siden 2015, og under hans ledelse er væksten eksploderet. I løbet af de seneste 10-12 år har Eico oplevet en vækst på mere end 400%. Som Michael Jacobsen siger: "Vi er i dag et videnshus og en værdifuld samarbejdspartner for både vores kunder og leverandører." 
 
**En Totalleverandør til Køkken og Bad** 
 
Eico er ikke bare en virksomhed, der leverer emhætter og hvidevarer. De er totalleverandører til køkken og bad med produkter fra verdens førende producenter. De tilbyder den bedste knowhow og service på markedet, og de samarbejder udelukkende med de bedste producenter. 

Eico har i dag salgsnet i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Udover de store kæder og web udgør projektsalget en stigende andel af omsætningen. Og netop det, at vi kan levere det hele i kategorien, er en kæmpe fordel for os, siger Michael Jacobsen.  

 
Alle ansatte hos Eico spiller en væsentlig rolle i virksomhedens succes. Michael Jacobsen er stolt af at sige, "Alle har en aktie i væksten," og han lægger vægt på troværdighed, ærlighed og nærvær som nøgleelementer i virksomhedens udvikling og ambition om at blive endnu større. 
 
**Besøg i Showroomet** 
 
Min tur til Eico sluttede med et besøg i deres imponerende showroom, hvor jeg fik mulighed for at se nogle af deres seneste produkter. De præsenterede mig for nye modeller af emhætter, emfang og vinkøleskabe. At besøge Michael, Charlotte og resten af Eico-teamet var en positiv og oplysende oplevelse.