Stafet for livet alle kan deltage

18/05/22

Pressemeddelelse

Stafet For Livet Brønderslev 18. og 19. juni 2022

Danmarks Smukkeste Stafet.

Stafet For Livet Brønderslev vil i weekenden den 18. og 19. juni, omdanne Rhododendronparken til en stor og meget hyggelig campingplads, hvor der vil blive opstillet telte rundt omkring stierne.

Stafet For Livet er et 24 timers arrangement, hvor de tilmeldte hold og deltagere går eller løber sammen på de afmærkede gå og løberuter, i de 24 timer arrangementet løber over.

Alle kan være med. Har man ikke selv et hold der er tilmeldt, har stafetten sit eget hold, der er for alle, der ønsker at deltage.

 

Der er under stafetten underholdning af forskellig slags. Der er hopepude for børnene, ansigtsmaling som BASS står for, FDF står igen i år for kanosejlads på søerne, og Brundurs gruppe arrangerer snobrød over bål og kommer med en stor gynge med klatresele.

Brønderslev bibliotek stiller hold og vil samtidig invitere deltagerne indenfor i deres telt til et lille hvil med en god bog.

Der bliver musikalske indslag på scenen af flere orkestre og artist/klovnetrupper. Og kl. 20.00 lørdag, afholdes Danmarks største kor. Det er Søren Ø. Christensen der står for dette arrangement, der tidligere har været en stor succes. Alle mødes ved scenen, og synger et par sange sammen med de kor, der ønsker at deltage. Dette er også et rørende indslag på stafetten. Det vil være sangene ” Livstræet” og ”Fuglene letter” der bliver sunget ved dette arrangement.

 

Der er mulighed for at købe mad i cafeen og andre steder på pladsen. Bondestuen står for cafeen i Den Runde Pavillon, hvor der også er mulighed for at forudbestille sine måltider. Dette kan man gøre på vores hjemmeside www.stafetforlivet. Find by: Brønderslev og følg anvisninger her.

Der kan man også tilmelde hold eller tilmelde sig som deltager. Er man fighter tilmelder man sig som fighter, og så er det gratis at være med. Fighterne er vores æresgæster dette døgn.

 

Ambassadør for Kræftens Bekæmpelse Henriette Weibel – fighter og Global Hero of Hope og efterladte, vil holde åbningstalen på Stafet For Livet Brønderslev.

Henriette fik i 2017 konstateret brystkræft med spredning til de omkring liggende lymfer. Det var et hårdt og uretfærdigt slag, fortæller Henriette. Hendes far havde haft uhelbredelig lungekræft siden 2012. ”En hård tid for os alle” fortæller Henriette. Vi gik begge gennem behandling og kæmpede hver for sig for vores liv. Henriettes far tabte kampen til kræft april 2019 efter at have kæmpet i 6 år.

Henriettes første kendskab til Stafet For Livet ligger flere år tilbage, hvor hun deltog på et familiehold ved Vordingborg. Henriette blev i 2017 bedt om at hjælpe stafetten til Rødovre. Dette kort tid efter hun havde fået konstateret brystkræft. Stafetten fyldte allerede så meget i Henriettes hjerte, at hun sagde ja til at hjælpe.

I august 2018 gik Henriette fighterrunden med sin far i hånden. Det var Henriettes første fighterrunde og faderens sidste.” Min fars ord til mig under denne runde, åbnede mine øjne for hvordan jeg kunne leve i nuet og samtidig hjælpe andre der havde kræft” fortæller Henriette Weibel.

Henriette Weibel er udnævnt til Global Hero Of Hope for 2019.

 

Historien bag Stafet For Livet

Stafet For Livet startede faktisk helt tilbage i 1985 i byen Tacoma i det vestlige USA.

Lægen Gordon Klat ønskede at støtte sine kræftramte patienter og deres pårørende og lånte et lokalt stadion, hvor han selv løb i 24 timer på banen. Undervejs donerede han venner, pårørende og samarbejdspartnere penge for at løbe sammen med ham.

De fik samlet 150.000 kr. sammen.

Visionen om at samle penge ind til kræftens bekæmpelse, spredte sig hurtigt til alverdens lande.

I 2016 deltog 3,7 millioner i Stafet For Livet fordelt på 29 lande.

Der samles årligt 400 millioner dollars sammen til kampen mod kræft.

 

Pengene fordeler sig på følgende måde: 19% til patientstøtte, 16% til oplysning, 3% til administration og 62 % til forskning.

Og der er behov for disse penge. Hver tredje af os rammes af kræft, og to ud af tre bliver pårønde, to ud af tre overlever kræft (statistik-Kræftens Bekæmpelse).

Det er en sygdom med mange variationer, og det kræver derfor megen forskellig behandlingen.

Vi i Brønderslev vil også gerne bidrage til at knække koden på, hvordan vi kommer kræften til livs.

Statistik for Brønderslev kommune

Kræftens Bekæmpelses Statistik for kommuner viser for Brønderslev kommune:

273 får konstateret kræft hvert år

82 får brug for rehabilitering efter kræft hvert år

2.075 lever med kræft

94 dør hvert år

215 børn oplever hvert år, at deres far eller mor indlægges med en kritisk sygdom

10 børn mister en forælder hvert år

78 børn lever uden en mor eller far

(4 sidstnævnte kan skyldes alle former for sygdom eller hændelser)

Knap 362.533 danskere lever med en kræftdiagnose (tallet opgjort ved udgangen af 2020)

 

 

 

En stafet forløber efter et fastlagt koncept.

Åbningsceremoni

Åbningsceremoni hvor vi i år har fået ambassadør fra kræftens bekæmpelse Henriette Weibel til at holde åbningstalen. Henriette er udnævnt til Global Hero of Hope.

Fighterrunde

En fighterrunde hvor de der er ramt eller har været ramt af kræft, går den første runde selv. I Brønderslev stafetten går Harmoniorkestret traditionen tro forrest på denne runde.

Derefter går alle i gang på gå og løberuterne.

Lysceremoni

Lørdag aften afholdes efter mørkets frembrud en lysceremoni, hvor man tænder et lys i en lyspose, for dem man har mistet, eller dem der har kræft. Man kan så skrive en tekst på poserne til den eller dem lyset er tændt for.

Der er sang og taler ved denne ceremoni som i øvrigt er meget bevægende og rørende. Taler bliver i år formanden for lokalforeningen Karsten Frederiksen, der i kraft af sit formandskab er tovholder på gruppen ”Viden og Sundhed og kræft” i vores styregruppe.

Stafetten er sat på pause imens, og der bliver holdt et minuts stilhed, for dem der er mistet til kræft.

Herefter går stafetten atter i gang, og fortsætter gennem natten og søndag formiddag.

Afslutning

Der sluttes med en afslutningsrunde, hvor alle deltagere går sammen sidste tur, og der bliver holdt afslutning ved scenen kl. 12.00