Stafet for Livet i Brønderslev har haft besøg af direktør Jesper Fisker fra Kræftens Bekæmpelse

Stafet for Livet i Brønderslev har haft besøg af direktør Jesper Fisker fra Kræftens Bekæmpelse

Stafet For Livet Brønderslev afholdt intimt arrangement med direktør Jesper Fisker fra Kræftens
Bekæmpelse i Den Runde Pavillon den 9. november kl. 17.00.

Stafet For Livet Brønderslev og Dronninglund, havde fornøjelsen af at holde et lille intimt arrangement
med direktør for Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker den 9. november kl. 17.00 i Den Runde Pavillon,
som forløber til foredraget med Jesper Fisker om aftenen kl. 19.00.

Det var en helt ny sammensætning af frivillige i styregruppen, der meget interesserede og engagerede var
mødt frem til dette lille hyggelige arrangement.
Der var ud over Brønderslev Stafetten også mødt frivillige op fra Dronninglund stafetten, og vi fik
lejlighed til at stille spørgsmål omkring stafetterne rent administrativt, og om der var nye ideer og tiltag på
vej til afholdelsen af fremtidige Stafetter generelt.
Vi fik samtidig lejlighed til at komme med vores forslag til, hvordan vi kunne se stafetterne kunne
afvikles enklere rent administrativt i fremtiden.
Alt i alt en dag med gensidig lydhørhed.

Vi kunne samtidig orientere om, at der den 7. november, blev åbent for tilmeldingerne til Stafet For Livet
den 17. – 18. juni 2023, og der allerede den 9. november, var tilmeldt de første 2 hold.

Jesper Fisker gav tydeligt udtryk for begejstring over både parken og Den Runde Pavillon som
omdrejningspunkt for afholdelse af Stafet For Livet Brønderslev. Og det er jo også med stolthed, vi kalder
det Danmarks Smukkeste Stafet.

Vi ser frem til den næste Stafet den 17. -18. juni 2023.

Lone Lønbro Jensen
Formand