Stafet for Livet i Brønderslev med fint resultat

25/07/22

Overskuddet fra Stafet For Livet Brønderslev 2022 blev 244.434 kr.

 

Stafet For Livet Brønderslev kan nu med stolthed oplyse det endelige resultat fra arrangementet den 18. og 19. juni 2022 i Rododendronparken i Brønderslev.

 

Vi kan i år sende et overskud på 244.434,51 kr. afsted til Kræftens Bekæmpelse.

 

Overskuddet blev i 2017 374.869 kr., i 2018 470.114 kr. og i 2019 567.270 kr. Så samlet set har vi i Brønderslev sendt 1.656.687,51 kr. afsted til Kræftens Bekæmpelse.

 

Der blev i år solgt 334 lysposer og gået 13.826 runder (svarende til rundt regnet 12.000 km.) af de 880 deltagere fordelt på 31 hold.

 

Når vi tager i betragtning, at corona satte en stopper for arrangementet to år i træk, og at virussen jo stadig er til stede i befolkningen, kan vi være stolte af resultatet.

 

Vi skal lige i gang igen efter en turbulent tid med aflysninger og frygten for at blive smittet med corona. Vi har jo en sårbar gruppe i de kræftramte fightere, der stadig skal tages hensyn til, da de helst ikke må blive smittet med corona.

 

Alt i alt havde vi en rigtig god weekend i Rododendronparken med kampgejst og livsvilje.

 

Jeg vil gerne rette en stor tak til alle, der har bidraget. Det gælder ved deltagelse, donationer og sponsorater men i høj grad også de mange frivillige, der stiller op ved hver eneste stafet i Brønderslev.

 

Vi ved jo, hvor vanskeligt det er at finde frivillige nok til foreningsarbejde og arrangementer rundt omkring.

 

Men Stafet For Livet har nok en helt særlig betydning for de fleste. Vi ved jo, at hver tredje af os får kræft, og resten bliver pårørende. Så vi er alle berørte på den ene eller anden måde.

 

Stafet For Livet Brønderslevs næste arrangement bliver den 17. – 18. juni 2023 i Rododendronparken i Brønderslev.

 

Men nu holder vi sommerferie indtil september, hvor vi mødes til et evalueringsmøde for 2022-Stafetten, men samtidig også opstarten på 2023-Stafetten.

 

 

Brønderslev den 17. juli 2022

 

Lone Lønbro Jensen

Formand