Trine Panum

19/01/23

Trine Panum

 

Der var fuld skrue på farverne, da vi havde fint besøg af Trine Panum, hvor hun fortalte om hendes minder her fra byen 😍

Det er ikke nogen hemmelighed, at særligt Brønderslev Golfklub har en særlig betydning for hende og dernæst har Brønderslev også en betydning for hendes kreative jeg 👩🏼‍🎨🎨

“Brønderslev har på flere områder været fundamentet for mit liv og der er rigtige mange ‘tråde’ den dag i dag, som fører tilbage til min tid i Brønderslev.” fortæller Trine

Der er med smil på læben og ro i stemmen, når snakken falder på minderne her fra byen.

Trine gik på Hedegaardskolen og efterfølgende på Brønderslev Gymnasie, som hun husker klart og tydeligt.

“Gymnasietiden var virkelig en sjov tid - det var de fedeste 3 år. Det var her, at jeg knyttede venskaber og helt sikkert en tid, som stadig har stor betydning for mig i dag. Her i de seneste år har jeg været forbi i forbindelse med påskeudstillingen og det har været et sjovt gensyn, hvor alle minderne stod klart og tydeligt.”

Trine fortalte også, hvordan hendes familie havde sporten kær og gik helt sikkert i kategorien, som en ‘sportsfamilie’. De var aktive i flere foreninger, men bestemt i golfklubben, som har en særlig betydning for dem - især for hendes bror Søren Kjeldsen🏌🏼

“Golfklubben har særligt haft en betydning for min bror, men bestemt også for mig. Jeg brugte størstedelen af min fritid i Golfklubben. Her lærte jeg både at vinde og tabe, men jeg lærte også at være en god individualist, men også at kunne begå sig på et hold.”

Trine har aldrig været i tvivl om, at hun skulle ud og opleve, hvad der var på den anden side af de trygge rammer i Brønderslev. Hun vil dog altid se tilbage på Brønderslev, som en fantastisk by med en masse gode minder.

“Mine år i Brønderslev er helt klart der, hvor jeg er blevet formet som menneske. Selvom det var en lille by, så er det jo en fantastisk by - og det var bare et enormt trygt sted at være.”

I dag har Trine for alvor lagt studieværtsjobbet på TV2 bag sig og lever sin drøm som kunstner fuldt ud. Hun har de seneste 10 år været præsenteret på mange forskellige udstillinger både her i Danmark og i udlandet. Senest har hun været på udstilling i Skagen her i påskeferien 🤩

👉🏼 Vil du vide mere om Trine, så kan du besøge hendes hjemmeside www.trinepanum.dk