Vores By Brønderslev på besøg i Jyske Bank Brønderslev

På besøg i Jyske Bank i Brønderslev

 

Et af de nyeste medlemmer af Vores By Brønderslev

Onsdag i forrige uge besøgte jeg fra Vores By Brønderslev Jyske Bank i Brønderslev, som er et af de nyeste medlemmer i Vores By Brønderslev fra december 2023. Jeg fik en god snak med Privatkundedirektør, Michael Adler Holmsgaard Jensen. Selvfølgelig mest til en snak om banken, dens planer og ideer. Men også for at lytte og få ideer med til Vores By Brønderslev.  Det blev et godt møde med god energi. Michael har været i Jyske Bank i 17 år. Første 13 år i Aalborg og de seneste 4 år i Vendsyssel. Michael bor selv i Hjallerup med sin kone og 2 børn.

 

Jyske Bank i Brønderslev – en del af et stærkt fællesskab

I Brønderslev er der ansat 7 rådgivere og flere fra de omkringliggende afdelinger er i huset fra tid til anden. Så det er en afdeling med gode mennesker og en masse liv. Jyske Bank i Brønderslev er en del af et geografisk fællesskab i Vendsyssel – i samme organisering som Frederikshavn og Hjørring. Man er lokalt forankret i de 3 byer, men hjælper hinanden på tværs af Vendsyssel under fælles ledelse af Michael, Carsten Holst Vinther-Jensen og Søren Herred Hansen. Det er tydeligt at Jyske Bank vægter deres tilstedeværelse og aktiviteter i Vendsyssel højt.

 

Det hurtige svar – og det gode råd

Jyske Bank har ”Et trygt boligkøb” og Jyske Køberrådgivning som tager sig af alt det praktiske i en hushandel – banken sørger for at holde kunden i hånden hele vejen, og gør det til en tryg og rolig oplevelse.
Samtidigt med rigtig hurtig respons til potentielle købere med konceptet ”Boligklar på 2 timer”, hvor man kan få svar på sin boligdrøm i løbet af 2 timer. Jyske Bank håber derfor at kunne blive et naturligt valg, når man skal have et ekstra sæt øjne med, når man bevæger sig ud på boligmarkedet
På den måde er Jyske Bank klar til at bidrage til og understøtte at kommende boligejere i Brønderslev kan få en god og hurtig afklaring på deres boligdrøm.

 

Der sker mere i Brønderslev nu end tidligere:

”Vi ønsker at være tilstede i Brønderslev, fordi det er en vigtig by i Vendsyssel, og vi mærker at der er begyndt at ske mere i byen, og at der er positive tendenser”, siger Michael.
”I forhold til byens flotte andenplads med øget bosætning rammer det et af bankens fokusområder og mærkesager, nemlig boligejerne og specielt det at kunne hjælpe tilflytterne og de unge førstegangskøbere godt på vej.”
”Brønderslev står tydeligere i det samlede billede, når nye borgere skal vælge by at bosætte sig i. Men vi skal nok i endnu højere grad være god til at fortælle den gode historie om Brønderslev, og især med en vinkling som appellerer til mulige tilflyttere”, siger Michael og fremhæver nogle af nedenstående af Brønderslevs kvaliteter;

  • Attraktive virksomheder med gode jobmuligheder.
  • Gode butikker og handelsmuligheder
  • Rigt forenings- og kulturliv
  • Central beliggenhed i Vendsyssel ved motorvej og togforbindelser.

 

”I dag foregår størstedelen af kommunikationen på mail eller telefon i modsætningen til tidligere, hvor kunderne oftere kom i banken. Og det er vigtigt at fastholde Brønderslev som et sted Jyske Bank vil være repræsenteret. Vi vil hjertens gerne byde folk indenfor i vores lokaler til både en god kop kaffe, et godt råd og nogle klare anbefalinger, da det at kunne mødes ansigt til ansigt stadig er en essentiel del af vores gode relation til byen”, understreger Michael Adler Holmsgaard Jensen.

”Så den klare anbefaling er – kom og besøg os og mød os”

 

Vigtigt at være med i fællesskaberne

”Det er vigtigt at være med i fællesskaberne og hvor der sker noget i byen” udtaler han .”Netop for at være en synlig partner i byen. Ud over Vores By Brønderslev er Jyske Bank også medlem af Brønderslev Handel. Som nyt medlem Vores By Brønderslev, ser Jyske Bank frem til at møde de øvrige medlemmer, og få et godt samarbejde omkring Brønderslev.